Rugbrød uden rug

Til 2 rugbrød
1 portion surdej af 200 g havre- eller boghvedemel og 100g vand
7 dl vand
400 g mel
8 dl vand
23 g loppefrø
½ dl olie
½ dl eddike
4 tsk salt
2 dl solsikkekerner
2 dl havregryn
2 dl boghvede
2 dl sesam
2 dl havreklid
2 dl hirseflager
2 dl chia
2 dl græskarkerner
350 g grøntsager (gulerødder, rødbede, selleri, persillerod)
Fremgangsmåde:
1. dag
surdejen røres sammen af 200 g havre- eller boghvedemel og 100g vand
3. dag røres surdejen,  7 dl. vand og 400 g mel sammen til en dej og lad den stå i minimum 6 timer ved stuetemperatur, for at opfriske surdejen.
Hæld 3 dl. i et tætsluttende glas inden du fortsætter, drys salt over og put det i køleskabet. Det bliver surdejen til næste rugbrød.
Bland 8 dl vand i og pisk loppefrø i. Lad dejen stå i 5 min. så loppefrøene bliver opløst
Bland resten af de tørre ingredienser sammen, derefter grøntsagerne, olie og eddike og tilsidst loppefrø-blandingen.
Rør det hele sammen til en jævn blanding med konsistens som en tyk grød.
Kom dejen i 2 rugbrødsforme og lad brødet hæve i 6-7 timer.
Sæt brødet i en kold ovn og tænd på 200 grader, og bag i ca. 1 time og 15 minutter
Lad brødet køle af, inden det skæres ud